Skip to topic | Skip to bottom
Home
Lars
Lars.RestaurantAnmeldelserr1.1 - 03 Nov 2007 - 09:50 - TWikiGuesttopic end

Start of topic | Skip to actions

Diverse restauranter og indtryk derfra.

Dette er vores (Lars og Mickey's) personlige indtryk af restauranter vi har prøvet.

Århus og omegn

Pihlkjær, tidligere Under Engle (Mejlgade, Århus)
Efter navneforandring har stilen i Under Engle fået et hop opad. Der er nu tale om decideret gourmetmad, med flotte anretninger, spændende kombinationer og, selvfølgelig, skum. Der er to faste menuer, en vegetar og en med fisk, og ingen a la carte, men til gengæld nogle spændende drikke. Det er stadig baseret på højkvalitets råvarer og rent økologisk. Det er også blevet dyrere, vi kom af med næsten 800 for tre, selvom vi delte flere ting. Hvis man vil have en lækker og økologisk oplevelse, er det pengene værd.

East, tidligere Restaurant Römer (Åboulevarden, Århus)
Smagsmenu fine-dining med spændende menukort koncept -- man bestiller 3, 5, eller 7 retter over en madliste og dessertliste, som er smags-portioner. Efter hver rets beskrivelse, er der en eller to bogstaver, som svarer til drikkevarer på listen. This really takes the guesswork out of wine pairing! Man kan købe både fuldportioner af drikkevarerne, men også smagsportioner. Great way to try lots of different wines! Maden er asiatisk-inspireret med fransk teknik, men inddrager mange sæsonelle skandinaviske råvarer. For eksempel, fik vi en sushi-tællerken hvor der var en røget hellefisk nigiri, en maki med laks, agurk, mango og dild, og en gunkan med ørredrøgn og mangostykker. De fleste retter vi fik var dejlige, og tjeneren sagde, at menuen skifter lidt hver anden måned. Oven i købet, er den totalt røgfrit, og en hyggelig lille sted med siddeplads til ca. 14.

Ministeriet (Klostertorv, Århus)
Dejlig fine-dining i hyggelige omgivelser. Har både søndagsåbent og et ikke-ryger område på overetagen. Har en 3-retters søndagsmenu (i stedet for alacarte bestilling), som var utrolig lækker, da vi prøvede den. Vi vender uden tvivl tilbage hertil, og glæder os til at prøve deres alacarte menu.

Jensen's Bøfhus (Rosenkrantzgade, Århus C)
Store bøffer, god salatbar, men deres sovse har en underlig smag af konserveringsmidler -- nok fordi det er de samme som de sælger på flaske. Har en ikke-ryger afdeling og en ordentlig salatbar.

Bone's (Mejlgade, århus C)
En rigtig amerikansk restaurant, med ordentlige "garbage burgers", virkårlig mange kartofler, rimeligt god salatbar og god isbuffet. Har et "early birdie" tilbud med 25% af prisen hvis man er færdig før 19. Et godt sted for amerikanere med hjemve, især da den er totalt røgfri.

Mackie's (Bispetorvet, Århus C)
Også amerikansk inspireret, billigere end Bone's. Store portioner, selv af salaterne. Lækkert.

Valhalla (Åboulevarden, Århus C)
OK dansk-stil buffet. Lidt dyr om aftenen, men fin pris til frokost.

XL (Clemensbro, Århus)
Startede godt, med en god buffet og interessant kød (krokodille, kænguru, og emu), men er nu faldet af på den. Ikke helt billig heller.

Great Wall (Banegårdspladsen, Århus, 27/5 2005)
God gammeldags cantonesisk-kinesisk mad. Ikke vildt experimenterende, men flot præsenteret, vel tilberedt, og til en rimelig penge (5 retters menu for 2 personer: 300 kr). Desuden har de, som en af de få vi har fundet i Århus, en ikke-ryger afdeling.

Fellini (Ebeltoft, 21/5 2005)
En italiensk restaurant godkendt af den italienske ambassade som værende autentisk, og det kan man godt se. Deres mad er rigtig lækker, med spændende sovse, gode, friske råvarer, og en flot præsentation. Deres normale menuer er ikke billige, men de har italiensk stil (d.v.s. meget tynd) pizza til rimelige priser.

Sushi Company (Vestergade, Århus)
En lille men hyggelig sushi restaurant. Man kan ikke vælge hvilke slags sushi man vil have, men får et udvalg af ting. Deres sushi er god, med frisk fisk, men man får ikke så meget for pengene. Deres edamame er anbefalelsesværdig, og de har diverse ting importeret fra Japan som ellers kan være svære at finde. Røgfri, hvis jeg husker rigtigt.

Miss Saigon (Silkeborgvej, Åbyhøj)
En temmelig autentisk vietnamesisk restaurant, der ikke blot efterligner kinesisk, men har sit helt eget præg og specielle krydring. Veltilberedt mad til en rimelig penge. Første gang jeg har prøvet lotusstilke, de er faktisk lækre.

Kong Venience (Bruuns Galleri, Århus)
En behagelig overraskelse i en ellers træls glasklump af en mall. Spiseområdet har en fantastisk udsigt over baneterrænet og midtbyen, og der er så meget glas, at det næsten er som at sidde udenfor. Med et helt måltid til under 100 kroner er det allerede et godt ikke-fast food sted, men det viste sig at have virkeligt dygtigt tilberedt mad, gerne på lidt usædvanlige men meget vellykkede måder. Også et af de få steder man kan få morgenmad. Absolut anbefalelsesværdigt. Har en ikke-ryger afdeling.

Mickey's Fried Chicken (Skanderborgvej, Viby J.)
Vistnok en tidligere Kentucky Fried Chicken, nu efter samme koncept men med en anden krydring. Meget fedtet fast food uden formildende omstændigheder. Et fuldt måltid til under 40 kr, men man har det ikke godt bagefter. Kan ikke anbefales.

(Silkeborgvej, Åbyhøj)
Lillebitte fastfood sted med kraftig mellemøstlig hældning. I modsætning til de mange kedelige pizzeriaer laver de her andre ting, og laver dem godt til en rimelig penge. Et godt sted hvis man har brug for noget hurtigt og billigt uden at man får det dårligt af det.

Indian Curry House (Vesterbrogade, Århus)
Indisk fastfood forklædt som rigtig restaurant. Selvom retterne og smagen er autentiske nok, er maden lavet på en temmelig uinspirerende måde. Det kan gøres meget bedre, omend måske ikke til de forholdvis små penge det koster her. Et rimeligt sted hvis man kommer forbi, men ikke noget at tage i byen efter.

Under Englen (Mejlgade, Århus)
Vegetarisk restaurant for hippier med penge. Et af de få steder i byen vi har fundet god, solid vegetarisk mad, omend det ikke er helt billigt, typisk omkring 100-150 kroner pr. person. Fiberrigt, spændende, lækkert, friskt, en god inspiration til folk der overvejer at blive vegetarer. Har også en dejlig gårdhave.

Den Blå Paraply (Frederiksgade, Århus)
Billig buffetmad. Ok pizzaer, lidt kedelig spaghetti, en lille salatbar, men alt hvad du kan spise for 39 kr om søndagen. Et godt sted at tage hen efter hårdt arbejde, når nemme kulhydrater tæller højere end smag og præsentation. Faktisk også billigere end de fleste fast food steder, og med lidt bedre mad.

Pearl of India (Rutebilstationen, Århus)
God indisk mad som kan fås stærkt nok til at selv Mickey var tilfreds. Deres Saag Paneer var lidt kedelig, alt for små stykker, men det var billigt, lige godt 100 kr per person incl. et glas vin. Vi skal klart derned igen og finde ud af hvad der er godt.

Patrice (Silkeborgvej, Århus)
Fransk-inspireret restaurant på højt niveau, både pris- og kvalitetsmæssigt. Mange lækre variationer af klassiske retter, virkelig godt tilberedt. Samtalen med kokken når maden kommer er en oplevelse, da dansk talt med fransk accent lyder forfærdelig sødt.

Constantia II (Brabrandstien, Århus)
Et nyt (2005) traktørsted ikke langt fra større veje men dog stille og med udsigt over søen. De går mest efter middagsselskaber, men serverer dog rigtig gode sandwiches til 40,-, min var med røget laks, pesto, kapers og mere, på friskt og lækkert brød. Kaffe og drikkevarer er også meget billige, et rigtig godt sted at gå hen når man har været ude at cykle på stien.

Salling Kantine (Strøget, Århus)
Kantinen på overst etagen i Salling. Har en dejlig salatbar til meget fornuftig pris, dog man bliver flået, hvis man vil have smør med brodet. Et dejligt udvalg af kager også. Oven i købet har en ikke-ryger afdeling.

USA

Fireworks (Lincoln, Nebraska)
En restaurant specialiseret i mad over åben brænde-ild, og er sluppet rigtig godt fra det. Deres pizzaer er nok de bedste jeg har prøvet nogetsteds, og selv deres forårsruller var bedre end de fleste steder. De eksperimenterer meget og er gode til det. Samtidig har de et mikrobryggeri i samme bygning med udemærket øl. Værd at køre en omvej på en stat eller to efter.

Andre steder

(Frederikshavn)
En restaurant lavet efter amerikansk forbillede, med mange rekvisitter fra Guds eget land og pizzaer der passer til. Eneste sted i Danmark vi har set pizzaer der overholder de amerikanske standarder -- d.v.s. tykke og med masser af fyld og ost.

-- LarsClausen - 17 May 2005
to top


You are here: Lars > HomePage > RestaurantAnmeldelser

to top

Copyright © 1999-2012 by the contributing authors. All material on this collaboration platform is the property of the contributing authors.
Ideas, requests, problems regarding TWiki? Send feedback